Sagnvæsner og folketro

Sagnvæsner hører fortiden til, vil mange nok hævde. I gamle dage troede man, at de fandtes i virkeligheden, men det gør vi ikke længere. Alligevel bliver sagnfolket og fabeldyrene alligevel ved med at rumstere i vores nutid. Hist og her dukker de op, uden at vi nødvendigvis tænker over det. I supermarkedet kan vi købe en pose slikvampyrer fra Haribo, vores rødbedefarvede pas er fyldt med såkaldte gribedyr og i centrum af Næstved står både Slattenpatten og Fladsåtrolden på hver deres fornemme plads.

Med andre ord: man behøver ikke at rejse langt for at møde sagnvæsner. Som Bengt Holbæk og Iørn Piø skriver i bogen ’Sagnfolk og fabeldyr’:

”I selve ens hjemegn fandtes, mente mange helt indtil vor tid, folk med skjulte egenskaber, især evne til at omskabe sig og i ly af mørket foretage frygtelige ting, og allevegne i naturen levede menneskelignende væsner, som kun var synlige for bestemte personer eller i bestemte situationer.”

I litteraturen møder vi også forskellige sagnvæsner – ikke mindst i eventyrgenren. De fleste danskere kender historien om den lille havfrue, og mange er sikkert også stødt på både drager, trolde og nisser i diverse eventyr.

En genre, som bygger videre på eventyrgenren, er fantasy. Her møder vi også massevis af sagnfolk og fabeldyr. En ubestridt klassiker inden for fantasygenren er Ringenes Herre. I J.R.R. Tolkiens trilogi kæmper mennesker, hobbitter, elverfolk og dværge mod den onde fyrste Sauron og hans hær af troldelignende orker. I nyere tid kommer vi heller ikke uden om Harry Potter-serien, hvor magiske væsner endda er på skoleskemaet.

Horrorgenren er også rig på sagnvæsner. Mest kendt er måske historien om det blodsugende monster fra Bram Stokers horrorklassiker ’Dracula’ fra 1897. I Bram Stokers roman møder vi den unge mand Jonathan Harker, der tager på en udmattende rejse til Transsylvanien for at hjælpe en mystisk greve (Grev Dracula) med at erhverve sig ejendomme i London. Men hvad Jonathan Harker ikke ved er, at greven er en vampyr.