Hvorfor forsvinder fuglene? Et foredrag med ornitolog Henrik Wejdling

fugle på himlen. Fotokreditering: Vincent van Zalinge for Unsplash.
fugle på himlen. Fotokreditering: Vincent van Zalinge for Unsplash.
Henrik Wejdling vil fortælle om hvorfor så mange af fuglene forsvinder samt hvad der skal til for at vende udviklingen. Aftenen er arrangeret af Grøn Omstilling Næstved.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: Gratis
Sted
Lille Scene
Bibliotek
Næstved Bibliotek
I samarbejde med
Grøn Omstilling
Adresse

Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved
Danmark

I de snart 50 år vi har kunnet beregne et indeks for Danmarks almindelige ynglefugle, har de været i jævn tilbagegang. Agerlandsfuglene mest, skovfuglene mindre. Med afsæt i gennemlæsning af mere end 1.000 forskningsartikler og et langt liv med stor fascination for netop fuglene, fortæller Henrik Wejdling med malende beskrivelser af enkeltarters trængsler - krydret med enkelte solstrålehistorier - om årsager og virkning. 

Størstedelen af livet har han tilbragt i lokalområdet, som han også tager afsæt i, og besvarer spørgsmål som "hvad blev der egentlig af bomlærken?", og "kan det passe, at der er blevet langt mellem viberne?" Og ikke mindst vil Henrik Wejdling komme ind på, hvad der skal til for at vende udviklingen.

Aftenens oplægsholder har en uddannelse i miljøplanlægning og et medlemsskab af Dansk Ornitologisk Forening, der strækker sig tilbage til 1966.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. Aftenen er arrangeret af Grøn Omstilling Næstved.