Anbefaling: digte om naturen

I bogen ”En særlig del af naturen: læsninger af 20 danske digte” tager Erik Skyum-Nielsen, lektor ved Københavns Universitet”, læserne med på en vandring gennem den danske lyriks landskaber. Naturen fungerer som menneskets spejl, skriver han i indledningen. Når en digter beskriver naturen, kommer digtet i mange tilfælde også til at handle om digteren selv. Som Erik Skyum-Nielsen skriver:

”Man kan generelt sige, at det at tilvirke et naturdigt, det er at bruge et udsnit af den fysiske omverden til at fremsætte et udsagn om verden, herunder om mennesket og dets forhold til verden.”

Det er altså ikke kun naturen, vi kan blive klogere på, når vi læser naturdigte. Vi kan også blive klogere på os selv.

Naturen har en indvirkning på os. Vi glædes, når skovbunden lyser op af anemoner i det tidlige forår. Vi nyder den stille lyd af en rislende bæk. Måske bliver vi mange, når vi om natten hører natuglens tuden. Men mennesket har også indvirkning på naturen – på godt og på ondt. Mange arter og levesteder er truede, mikroplast findes efterhånden overalt på kloden og vi oplever mere ekstremt vejr. Det bemærker Erik Skyum-Nielsen også i bogen ”En særlig del af naturen" og påpeger:

”Derfor er det betimeligt at spørge, hvad digterne har at sige om naturen, og om de ældre og yngre af dem mon kan bidrage med indsigt i, hvorfor vi er endt, hvor vi står i dag.”

Herunder har vi håndplukket en buket af naturdigte, som forhåbentlig både vil glæde og inspirere dig.

”Tidligt forår” af Frank Jæger

Anemoner, æbleblomster og bøgeblade folder sig ud, vækker vores sanser og får os endnu en gang til at forundres over alt det der sker.  Naturens kraft og årets gang har da også gennem tiden inspireret digterne. Det er Frank Jægers digtning er et godt eksempel på, for eksempel i digtet ”Tidligt forår” fra digtsamlingen ” Morgenens trompet”.  

Frank Jæger (1926 – 1977) brugte i høj grad naturen som omdrejningspunkt i sit forfatterskab. I starten blev han ofte betegnet som ”Den lyse digter” eller ”Den lyse Jæger”, fordi en del af hans digte udtrykte munterhed og livsglæde. En opfattelse der blev understøttet af, at han og hans kones liv var model for Jørgen Mogensens folkekære tegneseriestribe ”Poeten og Lillemor”.

Hans lyrik rummer dog også – og med tiden i stigende grad – en mørk og melankolsk tone. Angst, forgængelighed og ensomhed udtrykkes også gennem forholdet til naturen. Ovenfor er der eksempler på begge dele.

”Gittes monolog om naturen” af Per Højholt

Per Højholt (1928 - 2004) eksperimenterede gennem hele sit forfatterskab med forskellige litterære former. Nogle af hans værker var modernistiske og svært tilgængelige, mens andre var lette at gå til. Et gennemgående træk var humoren. Han fik et folkeligt gennembrud med Gittes monologer, som han optrådte med rundt om i landet.

Gittes monologer består af 18 monologer. I monologerne fortæller husmoren Gitte på klingende østjysk sin veninde Susanne om løst og fast i sin egen tilværelse og kommenterer mere almene forhold i det danske samfund i 80'erne. En af Gittes monologer handler om naturen, og som hun siger:

Naturen, ikk' oss',
der findes ikk' noget lignend' som den
man ska' bar' vær' eet me'en

”Grå dis” af Inger Christensen

Naturen er ikke altid bare fredelig, men kan være både vild og voldsom. Det behøver jo ikke at holde os inden døre. Måske kan oplevelsen på en travetur i blæst eller regn give en stærk følelse af at være i live.

Ikke alle naturdigte maler romantiske skønmalerier af naturen. En del naturdigte afspejler i stedet sansninger og stemninger i sindet og måske en dybere samhørighed med naturen. Som Inger Christensens digt ”Grå dis” fra digtsamlingen ”Græs”.

Inger Christensen (1935-2009) er en af Danmarks helt store digtere og hun var kandidat til nobelprisen uden dog nogensinde at få den. Hendes forfatterskab spænder vidt. Hun brugte ofte strukturer og systemer, som man også kender det fra naturen og sansningen af verden er et gennemgående træk. Digtet ”Grå dis” kan til en vis grad minde om haikudigtningen, der ud over en særlig struktur som udgangspunkt skal handle om natur og være i nutid.

Mange kender nok Inger Christensen for digtsamlingerne ”Sommerfugledalen” og ”Alfabet”, som også i den grad behandler naturen – og som også i den grad er værd at læse.

”Regnorm” af Benny Andersen

Benny Andersen (1929-2018) er helt sin egen. En stor ordkunstner, som har opfundet mange nye ord og altid med et glimt i øjet. Der er ikke noget der hverken er for stort eller for småt til et digt, og forfatterskabet er præget af et stort samfundsengagement og kærlighed til både mennesker og natur.

Selv noget så småt som en regnorm kan Benny Andersen digte om. Regnormen er muligvis både uheroisk og nøgen – og den kommer aldrig ind i noget byvåben – men vi står i hjælpeløs gæld til dens obskøne flid, som Benny Andersen formulerer det.