- Date
- Tid
- 12:00 - 12:00
- Sted
- X-rummet
- Bibliotek
- Næstved Bibliotek
- Adresse
-
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved
Danmark
Motiverne er fugle, pattedyr og et skovparti. Genren er naturalisme.
Jan C. van Dijk tegner og maler natur, dyr, planter og landskaber m.m. Jan maler med akryl og akvarel og tegner med blød og hård pastel, farveblyant og kul.
Jan C. van Dijk fortæller om sig selv:
"Jeg er født 1951 i København og voksede op nær Utterslev Mose, hvor jeg fik min store interesse for naturen. Jeg har siden 1993 været bosat i Klarskov nord for Vordingborg. Jeg er uddannet biolog."
"Jeg tegnede meget allerede i førskolealderen og fortsatte med det op gennem barne- og ungdomsårene. I slut-60'erne var jeg meget optaget af Claus Berings tuschtegninger af naturscenerier, og derfor tegnede jeg i den periode talrige billeder i tusch, især af fugle. Senere blev jeg meget inspireret af de svenske malere Bruno Liljefors, Anders Zorn og Lars Jonsson foruden danskerne Johannes Larsen og Bent Johnsen."
"Jeg tegner og maler flere forskellige motiver, såsom dyr, planter, landskaber, mennesker, huse, skulpturer. Jeg maler med akryl og akvarel og tegner med blyant, kul og pastel."
"Jeg har taget to kurser i tegning af pollenkorn hos statsgeolog Svend Thorkil Andersen på Danmarks geologiske Undersøgelser foruden et kursus i plantetegning og -maling hos kunstmaler Bent Johnsen. Herudover har jeg igennem fire år haft stor glæde af undervisningen i tegning og maling hos tegner og maler Henrik Dahl."