Aktuelt

Disc golf er kommet til Næstved

Under nedlukningen, hvor mange danskere har været tvunget til at opgive deres normale sportsgrene, har især en ny sport vundet frem. Det er disc golf - en motionsform der på mange måder minder om normal golf, dog med den afgørende forskel af det spilles med frisbee-lignende discs, som kastes efter kurve på banen. Og nu har Næstved også fået sin egen disc golfbane!

Af Redaktionen

Disc golf banen i Næstved er splinterny og på ni huller. Næstved har også fået en disc golf klub med plads til alle niveauer.

Du kan finde mere information om banen på Næstved Disc Golfs hjemmeside. Her kan du også finde et kort over banen og mere information om klubben, samt få gode råd til hvordan du får fat i nogle disc golf discs. Og du kan selv besøge banen på Parkvej 190, 4700 Næstved.

Disc golf kan spilles af alle og giver en fantastisk mulighed for at komme ud og få noget frisk luft og motion. Det har mange af de samme elementer som gør bold-golf spændende, men på en mere tilgængelig facon. 

Kort fortalt er reglerne meget lig dem du ser i golf. Du kaster din disc mod kurven fra tee-stedet, som er markeret med grønne firkanter af kunstgræs. Fra der hvor din disc lander, kaster du bag din disc og forsøger at få den i kurven i så få kast så muligt.

Hvert hul har et par, der er sat efter sværhedsgraden. Det er gratis at bruge banerne i Danmark. Alt du skal bruge for at starte, er et par discs og nogle fornuftige sko. Du kan læse lidt mere om disc golf her:

God fornøjelse!