- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Standard: Gratis
- Sted
- Bio Næstved
- I samarbejde med
-
- Bio Næstved
- Aarhus Universitet
- Adresse
-
Kattebjerg 5
4700 Næstved
Danmark
Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder, men kan også give os viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, samt om stjerners grundstofindhold og deres exoplaneter. Hør om teleskopets historie og hvordan det er nøglen til at forstå universet.
Menneskets syn på universet blev ændret for altid, da den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei for godt 400 år siden rettede en primitiv kikkert mod nattehimlen. For han så detaljer på himlen, som intet øje før havde set. Siden da har udviklingen af astronomiske teleskoper til stadighed flyttet grænsen for vores erkendelse af universet.
Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder. Ved at analysere det lys som forskellige teleskoper indfanger kan vi også få viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, om galaksers rotation, om stjerners grundstofindhold, temperatur og opbygning – og om de har exoplaneter omkring sig.
Hør videnskabshistoriker Hans Buhl og astrofysiker Hans Kjeldsen fortælle om kikkertens udvikling, og hvordan den virker. De giver også eksempler på nogle af de fascinerende objekter og fænomener i universet, som vi kan se takket være vor tids avancerede teleskoper, både jordbaserede kæmpeteleskoper og James Webb-rumteleskopet.
I foredraget får du altså ikke kun historien om kikkerten men også fortællingen om hvordan den har hjulpet os til vores nuværende forståelse af universet.
Foredraget vil blive streamet live fra Aarhus Universitet kl. 19.00, så kom gerne senest 18.45. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål online efter foredraget.
Bemærk: Foredraget foregår i Bio Næstved.
Det er gratis at deltage, men der skal bestilles billet – Klik her for at booke billet til foredraget
Du kan også læse mere om efterårets andre naturvidenskabelige foredrag – Klik her for at læse mere om de andre naturvidenskabelige foredrag
Flere naturvidenskabelige foredrag
-
Foredrag01. okt 2024
Jordens forhistoriske klimakatastrofer
Dette foredrag er en del af Aarhus Universitets offentlige foredrag i naturvidenskab.Gratis
-
Foredrag05. nov 2024
Tal, tilfældigheder og tipping points
Dette foredrag er en del af Aarhus Universitets offentlige foredrag i naturvidenskab.Gratis
-
Foredrag12. nov 2024
Fortidens og fremtidens vilde natur
Dette foredrag er en del af Aarhus Universitets offentlige foredrag i naturvidenskab.Gratis
-
Foredrag19. nov 2024
Videnskaben bag øl
Dette foredrag er en del af Aarhus Universitets offentlige foredrag i naturvidenskab.30 DKK