Tilbud til daginstitutioner

Daginstitutioner kan bruge børnebiblioteket til biblioteksbesøg, bogkasser, udstilling, oplæsning og meget andet.

Besøg på biblioteket giver børnene mulighed for selv at vælge bøger, lege med bibliotekets legetøj og evt. spise en medbragt madpakke. Aftaler I et besøg på forhånd kan besøget også rumme en god historie læst af bibliotekets personale.

Børnebiblioteket vil gerne sikre, at børn og forældre kender de tilbud som biblioteket har. Mange forældre er ikke selv aktive biblioteksbrugere, derfor er det vigtigt for biblioteket at have en mulighed for at møde forældre og børn via daginstitutionerne.

Vi har lavet en oversigt over de mulige tilbud, som børnebiblioteket har til daginstitutionerne:

Lånerkort til daginstitutioner

Icon Description

Alle daginstitutioner kan oprettes som lånere på biblioteket. Der kan oprettes kort til hver stue eller blot til hele daginstitutionen. Institutioner har længere lånetid. Ønsker man at oprette en institution, skal man henvende sig på sit lokale bibliotek. Print eventuelt indmeldelsesblanketten ud og medbring den i udfyldt form.

Husk at I forinden skal have besluttet, om der skal laves kort til hver stue samt hvilken 4-cifret pinkode, I ønsker at benytte.

Bogkasser og kørsel

Icon Description

Biblioteket tilbyder at pakke en kasse fyldt med gode og spændende bøger til daginstitutionerne i Næstved Kommune. Bøgerne bliver bragt ud til institutionen og hentet igen, når I er færdige med dem.

For at få bogkasser ud til din institution, skal de bestilles god tid i forvejen.

Der kan vælges mellem følgende:

  • Bogkasser med oplæsningsbøger: vi pakker bogkasser sammensat efter de aldersgrupper, der er i daginstitutionen.
  • Bogkasser om bestemte emner: vi pakker bogkasser, der omhandler det emne, som daginstitutionen arbejder med via deres læreplaner. I kassen pakkes både bøger til oplæsning samt bøger til inspiration for pædagogerne.

Sprogkuffert

Icon Description

Sprogkufferter indeholder materialer for de 3-6 årige. Der er forskellige temaer, som passer både til piger og drenge i den alder. Kufferterne indeholder materialer, som kan bruges til at stimulere barnets sprog.

Besøg på biblioteket med oplæsning

Icon Description

Institutionen aftaler et besøg med os. Vi vælger en historie til oplæsning, som matcher alderen på de børn, som skal besøge biblioteket. Børnene kan selv vælge de bøger, der kan lånes med hjem til daginstitutionen. Hvis det ikke er muligt selv at tage bøgerne med hjem til institutionen, kan de bringes ud af biblioteket.