Vinter- og julebyttemarked på Næstved Bibliotek

Byttemarked på Næstved Bibliotek. Fotokreditering: Cecilie Amorøe.
Byttemarked på Næstved Bibliotek. Fotokreditering: Cecilie Amorøe.
Lørdag den 16. november holder de frivillige fra Byttemarked Næstved et byttemarked på Næstved Bibliotek.
Date
16 november 2024
Tid
10:00 - 13:00
Sted
Salen
Bibliotek
Næstved Bibliotek
I samarbejde med
Byttemarked Næstved
Adresse

Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved
Danmark

Hvad er et byttemarked?

Et byttemarked er en gratis og miljøvenlig begivenhed, hvor du gratis kan bytte til ”nyt”, og hvor du kan være med til at gavne miljøet ved at udnytte de ressourcer, vi er omgivet af i hverdagen. Giv, hvad du har – tag, hvad du kan bruge. Din ”adgangsbillet” for at deltage er, at du selv medbringer en pose (eller mere) med ting og tøj, der stadig er i fin stand og som har en værdi for andre. 

Derfor sortér venligst ting, der ikke har en værdi for andre fra, hjemmefra: tøj, der er gået i stykker eller med pletter/huller, køkkenting, der mangler en dims og udtrådte sko mv. Disse ting hører nemlig ikke til på vores byttemarked. Det skal i stedet for afleveres til storskrald.

Du skal selv fordele dine medbragte ting og placere dem i de rette kategorier. Har du brug for hjælp, så spørg endelig en af de frivillige. Derefter kan du gå på opdagelse på byttemarkedet og gratis tage de ting med hjem, som andre byttere har medbragt. Det kan være godt at mærke efter og tænke: ”tager jeg det, fordi det er gratis, eller fordi det er noget, jeg rent faktisk kan bruge”, siger Cecilie, som står bag byttemarkederne på Næstved Bibliotek og gruppen Byttemarked Næstved Sydsjælland og øerne.

Du kan medbringe ALT til byttermakedet

Så længe det er brugbart for andre, er det kun fantasien, der sætter grænser. Medbring f.eks. julepynt, dekorationsting, små ting, der kan bruges til pakkekalendere til børnene, nu vi nærmer os december. Derudover vil de almindelige kategorier som babyudstyr, legetøj, spil, tøj, sko, køkkenting, boligting, småt tidssvarende elektronik, smykker, makeup/cremer, der er i orden, små møbler, fx børnestole, potteplanter og frugt fra haven mm. også kunne medbringes. 

Den eneste begrænsning er, at det skal være ting, du kan bære hjem i hånden, fx i en stor pose med lynlås/blå Ikea pose. Når posen er fyldt, så har du sikkert fået nok med hjem. Derfor modtager vi ikke store møbler og gamle TV, som i stedet for skal afleveres på en genbrugsstation.

Find ting til din egen husstand og evt. et par gaver

Som udgangspunkt kan du tage alt det, du og din husstand kan bruge. Det er altid et skøn, og i sidste ende er det arrangøren, der sætter en grænse, hvis enkelte tager rigtig meget. Tingene fra byttemarkedet, er IKKE til videresalg. Og hamstring accepteres ikke.

Ekstra hænder er meget velkomne

Byttemarkedet er drevet af frivillige i samarbejde med Næstved Bibliotek. Der kan altid bruges ekstra hænder til at byde velkommen, holde orden og rydde op på selve dagen. Læs mere på Facebook i gruppen: BYTTEMARKED NÆSTVED SYDSJÆLLAND OG ØERNE

Det næste byttemarked på Næstved Bibliotek afholdes til foråret, når der afholdes Nordisk Byttedag.

Det, der bliver tilovers, doneres til en lokal genbrugsbutik.