IT-kriminalitet og sikker færden på nettet

Patruljevogn ved retten. Fotokreditering: Rigspolitiet
Patruljevogn ved retten. Fotokreditering: Rigspolitiet
Til dette foredrag fortæller Næstved Lokalpoliti, hvordan du passer på dig selv og dine nærmeste, når I færdes digitalt.
Date
Tid
15:30 - 16:30
Pris
Standard: Gratis
Sted
Lille Scene
Bibliotek
Næstved Bibliotek
I samarbejde med
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Adresse

Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved
Danmark

Et stigende problem

IT-kriminalitet er et stigende problem. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd blev knapt 190.000 danskere udsat for digital svindel i 2023. Det er en stigning på over 28 % siden 2022. Samtidig bliver svindlerens metoder mere udspekulerede hver dag, og det kan være svært at vide, hvordan man skal beskytte sig selv. 

Alle kan blive udsat for digital svindel, men alligevel skammer mange ofre sig, og nogle har svært ved at række ud og bede om hjælp eller anmelde hændelsen.

Gode råd fra Næstved Lokalpoliti

Til dette foredrag fortæller politiassistent Martin Rohdemejer, hvad man selv kan gøre for at undgå at gå i fælden, og hvordan man skal forholde sig, hvis uheldet er ude. 

Efter foredraget er der mulighed for at hilse på Næstved Biblioteks IT-frivillige. De sidder klar på biblioteket tirsdage kl. 14.00 – 16.00 og hjælper med hverdagens digitale udfordringer.

OBS: Arrangementet er gratis og man må gerne møde op uden tilmelding. Hvis du vil være sikret en siddeplads, skal du dog tilmelde dig.