Danmark på film
Danmark på film
Danmark på film er historiske filmklip fra alle dele af landet, der er blevet digitaliseret og gjort frit tilgængelig. På denne del af Filmcentralen - Det Danske Filminstituts streamingtjeneste - kan man dykke ned i en guldgrube af dokumentariske filmoptagelser fra 1905-1965.
Adgang
Frit tilgængelig

Det er originalt, historisk materiale, som skildrer hverdagsliv og særlige begivenheder i hele Danmark. Der er sportsbegivenheder, byjubilæer, kongefamiliens sommerrejser, indvielse af broer og bygninger, årstidernes gang i naturen, dramatiske hændelser som ildebrande og flyulykker - og meget mere.
Et interaktivt danmarkskort gør det nemt at finde filmklip fra bestemte byer og landsdele.