Velkommen til den nye hjemmeside!

Næstved Bibliotek og Borgerservice har fået en ny og forbedret hjemmeside

Af Redaktionen

Bibliotekets nye hjemmeside
Bibliotekets nye hjemmeside

Vi har fået en spritny hjemmeside, skabt for at give dig en endnu bedre oplevelse.

Du finder os stadig på naesbib.dk og selvom det ser lidt anderledes ud, vil meget på den nye side være velkendt. Vi håber, du vil finde den nemmere at navigere rundt i.

Du er meget velkommen til at klikke lidt rundt på siden og under din brugerprofil - det vil hurtigt gøre dig fortrolig med den nye indretning af siden. Prøv også gerne vores nye forbedrede søgefelt til både materialer, arrangementer og andre tilbud.

Til søgninger af materiale og håndtering af dine reserveringer og lån kan du også bruge bibliotekets app, som du kan finde, hvor du henter apps til din telefon.

 

Sådan logger du ind

Du logger ind på din brugerprofil i øverste højre hjørne ved at klikke på ikonet, der forestiller en person. Når du er logget ind, kan du klikke på ikonet igen - her finder du bl.a. din brugerprofil, oversigt over lån og reserveringer, huskeliste mm.

 

Se dine lån - fysiske og digitale

Under 'Lån' kan du som noget nyt også se dine digitale lån (lydbøger, e-bøger osv.). Dine digitale lån afleverer stadigvæk sig selv.

 

Sæt reserveringer på pause

Hvis du for eksempel skal ud at rejse og gerne vil undgå, at den længe ventede bog kommer hjem til dig, mens du er væk og ikke kan hente den, kan du sætte dine fysiske reserveringer på pause. På den måde beholder du din plads i køen, mens du er væk, og din reservering aktiveres igen, når din pause udløber. Du kan sætte reserveringerne på pause på siden 'Dine reserveringer', når du er logget ind.

 

Huskeliste

Lige ved siden af ikonet, der forestiller en person, er et hjerteikon - det er knappen til din personlige huskeliste. Det lille hjerteikon findes på alle materialer. Når du har søgt et materiale frem og gerne vil tilføje det til huskelisten, så klik bare på hjerteikonet. Klik igen og værket vil blive slettet fra listen.

Din huskeliste kan også tilgås i appen.

 

 

Skulle du have brug for hjælp til den nye hjemmeside, er vi klar til at assistere. Du er altid velkommen til at besøge os på biblioteket for personlig vejledning, eller at ringe til os, så hjælper vi dig trin for trin.

Da hjemmesiden kun lige er gået i luften, kan du muligvis støde på småfejl hist og her. Kontakt os gerne, hvis du støder på noget, så gør vi hvad vi kan for at få fejlen rettet.