5 klassiske kærlighedsromaner du skal læse
Her er fem klassiske kærlighedsromaner, som i den grad er værd at læse (eller genlæse).
Af Redaktionen
’Stormfulde højder’ af Emily Brontë
’Stormfulde højder’ er en hjørnesten i engelsk litteratur. Fuld af drama, lidenskab, sorgfuldhed og hævntørst – men ikke så meget romantisk kærlighed, som man ellers kunne forvente sig af en klassisk kærlighedsroman. Sympati har man nødvendigvis heller ikke for romanens persongalleri. Emily Brontë tegner i ’Stormfulde højder’ et ganske usympatisk psykologisk portræt af de to familier Earnshaw og Linton samt Earnshaw-familiens forældreløse og fattige adoptivsøn Heathcliff.
Romanen tager sin begyndelse i 1770’erne og forløber over en 30-års periode. Tidligt i romanen formes et uskyldigt venskab mellem Catherine Earnshaw og Heathcliff, som sidenhen udvikler sig til et umuligt kærlighedsforhold. Stemningen er ildevarslende, rå og til tider uhyggelig. Solstråler er der ikke meget plads til. Til gengæld (eller måske netop derfor) har ’Stormfulde højder’ fået den status i litteraturhistorien, som den har. ’Stormfulde højder’ er en episk fortælling, som er svær at ryste af sig.
’Stolthed og fordom’ af Jane Austen
Når det kommet til klassiske kærlighedsromaner, må man også nævne Jane Austens forfatterskab. Austen skrev en perlerække af kærlighedsromaner, så at vælge en enkelt ud kan være vanskeligt. Her har jeg valgt at fokusere på ’Stolthed og fordom’.
Med sin karakteristiske sans for både underfundig ironi og autenticitet skildrer Austen i romanen ’Stolthed og fordom’ fem søstres liv og hverdag i 1800-tallets England – en tid, hvor det at finde sig et passende giftermål betød alverden. Jagten på kærligheden og ægteskabet går for alvor i gang, da den rige Mr. Bingley, hans to søstre og hans ven Mr. Darcy dukker op i Hertfordshire, hvor de fem Bennett-søstre bor.
Kogt endnu mere ned er ’Stolthed og fordom’ alle tiders store kærlighedsroman om to stædige personligheder, der kæmper både for og imod at overgive sig til kærligheden og hinanden. Jane Austen kaldte selv ’Stolthed og fordom’ for "let, lys og funklende", og det er bestemt ikke helt ved siden af.
'Madame Bovary' af Gustave Flaubert
Da Gustave Flaubert i 1857 udgav sin roman ’Madame Bovary’ om den lidenskabelige og rastløse Emma Bovary vakte det stor postyr. Romanen blev beskyldt for at være usædelig og decideret demoraliserende. Flaubert blev sagsøgt og måtte i retten for at have forfattet et værk, der angiveligt skadede den offentlige og religiøse moral. Han blev dog i sidste ende blev frikendt. Og selvom nogen afskyede romanen, blev den en stor salgssucces.
Emma starter sit liv som bondedatter. Som ung kvinde gifter hun sig med lægen Charles Bovary, og så er lykken gjort. Det er i hvert fald, hvad hun troede. Ægteskabet er trivielt og ægtemanden Charles er kedelig og vag. Desperat efter romantik og spænding kaster hun sig ud i en hemmelig affære med den velhavende forfører Rodolphe, og da han trækker sig fra forholdet, finder hun sig en ny affære.
’Den store Gatsby’ af F. Scott Fitzgerald
Det er de brølende tyvere, vi får skildret i romanen ’Den store Gatsby’ af F. Scott Fitzgerald. Svingende, larmende, glamourøs og festlig, men også overfladisk og tragisk.
’Den store Gatsby’ handler om den unge børsmægler Nick Carraway fra Midtvesten, som flytter ind i et hus på Long Island ved siden af den mystiske rigmand Jay Gatsby. Gatsby holder hele tiden overdådige fester i sit palæ, og til en af dem bliver Nick også inviteret. For Nick er halvfætter til den smukke Daisy – Gatsbys ungdomsforelskelse, som han aldrig fik.
I dag bliver ’Den store Gatsby’ regnet for et hovedværk i amerikansk litteratur og sælger omkring trehundredetusinde eksemplarer om året.
’Elskeren’ af Marguerite Duras
Marguerite Duras blev født i 1914 i Fransk Indokina (det vi i dag kalder Vietnam). Her voksede hun op, og her fandt hun også meget af sin inspiration til den litteratur, hun begyndte at skrive.
I en alder af femten år indledte Duras en affære med en velhavende kinesisk mand. Denne affære, og erfaringerne fra livet i kolonien Indokina, beskriver hun blandt andet i romanen ’Elskeren’. Romanens jeg-fortæller er en ung pige fra en fattig fransk familie. Faren er død og moren må derfor forsørge sine tre børn alene. Som ung bliver pigen sendt på kostskole, og på en færgeoverfart møder hun en rig kinesisk mand. De to forelsker sig og påbegynder en seksuel relation.
Sproget i ’Elskeren’ er sansende og scenisk – en stil som bliver endnu mere tydelig i Duras’ senere roman ’Elskeren fra Nordkina’, som hun udgav efter filmatiseringen af ’Elskeren’. Angiveligt var Duras ikke tilfreds med Jean-Jacques Annauds film, så hun skrev en ny version af sin roman (en slags filmmanuskript med henvisninger til kameraføring og billedkomposition), og romanen fik altså titlen ’Elskeren fra Nordkina’.
