Anbefalinger

Exit bandeliv - bøger om at forlade bandelivet

DR's dokumentarserie "Exit bandeliv" giver et råt indblik i livet blandt rockere og bander. Her kan du få inspiration til at dykke ned i stærke bøger om samme emne.

Af Redaktionen

Når mennesker forlader en kriminel gruppering, kan det at fortælle sin historie afholde andre unge fra at søge mod en lovløs og farefuld tilværelse. Men at bryde med miljøet og tavsheden omkring det har for nogle fatale konsekvenser, og de bøger, der bliver skrevet om erfaringerne fra livet blandt rockere eller bander, er fyldt til bristepunktet med voldelige dramaer og traumatiske begivenheder. Her er en række hårdtslående bøger om bandemiljøet, du kan læse, hvis du vil have større forståelse for en ellers lukket verden.

Livsfarligt fællesskab

På DR kan man se dokumentarserien "Exit bandeliv", hvor fire mænd deler deres oplevelser fra rocker- og bandemiljøet. Mellissa Hussein, der er vært på programmet, er en vært med en personlig mission, efter at hendes lillebror Ari mistede livet i forsøget på at forlade gadebanden Loyal To Familia, LTF. Du kan læse hendes bog "Fanget i familien", som er gribende familiefortælling om et forspildt liv og kampen for at bryde ud af sin sociale arv og den livsfarlige spiral af vold og kriminalitet.

Denne artikel er skrevet af Dagmar Marie Lund Seeberg fra Bibliotekernes Nationale Redaktion.