Næstved Bibliotek
- Adresse
-
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved
Danmark - nsthb@naestved.dk
- Telefon
- 5588 5588 (Kontaktcenter)
Velkommen på Næstved Bibliotek
Næstved Bibliotek er det største af kommunens fem biblioteker. Det åbnede i 2004 og er placeret i centrum af byen - i samme bygning som Kvickly og lige over for Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Alle kan bruge biblioteket, og det er gratis at låne bøger, tidsskrifter, musik, film, grafiske værker og spil. På biblioteket er der adgang til computere og internet for både børn og voksne. Her er masser af inspiration til at læse og lære, opleve og fordybe sig og frirum til blot at mødes, snakke eller lytte til musik.
Der er Borgerservice på biblioteket – vi kalder det Borgervejledningen.
Tilgængelighed
På Næstved Bibliotek er der automatisk døroplukning både i stueplan og fra broen. Der er adgang via trappe eller elevator fra indgangsområdet i stueetagen eller over Kulturbroen fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Derudover er der:
- Ledelinier i gulvet for blinde og svagtseende.
- Teleslynge ved Infocenter og i Salen.
- Pc beregnet til kørestolsbrugere.
- Toiletter og handicaptoilet findes ligeledes i forhallen.
- Toiletter forbeholdt børn og pusleplads findes i børnebibliotekets område.
- Udenfor bibliotekets selvbetjente åbningstid kan du aflevere materialer i det udvendige afleveringsindkast bag hovedindgangen (med mulighed for at få kvittering).
Borgerservice
Næstved kommunes Borgerservice ligger også i biblioteksbygningen på Kvægtorvet. Biblioteket og Borgerservice deler samme indgang og er placeret i samme rum. Det kræver tidsbestilling, hvis du skal betjenes i Borgerservice. Bestil tid her. Vær opmærksom på, at åbningstiderne for Bibliotek og Borgerservice ikke er de samme.
Arrangementer og udstillinger
Næstved Bibliotek afholder mange arrangementer i løbet af året for både børn og voksne – hold øje med arrangementskalenderen for at se mere om, hvad der sker.
Midt i biblioteksrummet ligger udstillingslokalet X-rummet, hvor der løbende afholdes udstillinger. Læs mere om udstillingsmulighederne på Næstved Bibliotek.
Kunst på Næstved Bibliotek
Kunstneren Nils Erik Gjerdevik stod i sin tid for den gennemgående udsmykning på biblioteket med glaskunst – med økonomisk medfinansiering fra Ny Carlsberg Fondet.
I børnebiblioteket har illustrator Rasmus Bregnhøi i 2016 udsmykket en stor væg fyldt med sjove og tankevækkende figurer og motiver fra de mange bøger, som han har illustreret.
Nyt fra biblioteket
Det sker på biblioteket
-
Leg og bevægelse
Fars legestue
Fars Legestue er et tilbud til dig og dit barn, hvor I kan lege og være sammen med andre fædre.Næstved Bibliotek
Gratis
-
Musik og lyd
Fællessang på Næstved Bibliotek
Hver fredag fra kl. 10.10 til kl. 10:45 er der ”Fællessang på Næstved Bibliotek”.Næstved Bibliotek
Gratis
-
Læsekredse og klubber
Klassisk Lytteklub
Klassisk musik taler til krop, hjerte og hjerne og du får mulighed for at lytte til musikken og komponistens greb i værket. Du kan dele dine oplevelser sammen med andre lyttere, der er interesseret i klassisk musik.Næstved Bibliotek
Gratis
-
Oplæsning
Lydbingo: Hvem er det der lugter?
Til Lydbingo læser vores børnekulturformidler højt af en bog, mens fortællingen understøttes af lydeffekter.Næstved Bibliotek
Gratis
-
Udstillinger
Udstilling: Jan van Dijk udstiller i X-rummet
Se Jan van Dijks naturtegninger på Næstved Bibliotek. Udstillingen viser indrammede tryk af udvalgte tegninger udført med kul og blyant samt et enkelt i tryk af akrylmaleri.Næstved Bibliotek
Gratis