Inspiration til bevægelse: "Den Grønne Ring"
05.05.21
"Den grønne ring" er navnet på et relativt nyt sammenhængende stisystem på knap 31 km. rundt om Næstved by.
Ruten forbinder de nye og gamle skov- og naturområder omkring Næstved - fra Appenæs i syd til Gangesbro og Vridsløse i nord - og består primært af stier med asfalt og grus.
Den lange rute kan tages i sin fulde længde til fods eller på cykel, eller den kan deles over i bider og er oplagt til en spadseretur eller luftetur med ungerne i den bynære natur.
Der er sat skilte op, som angiver, hvor »Den grønne ring« fører hen, og det er planen, at skiltningen med tiden udvides med henvisninger til udvalgte oplevelser i naturen, landskabet eller kulturmiljøet f.eks. Rønnebæksholm, Ladbys landsbymiljø eller Rønnebæk Søskov.
Se ruten på et kort med dette link til I Forms ruteplanlægger
Emne