100-året for kvindernes valgret i Danmark

01.06.15
Før 5. juni 1915 kaldtes de, der ikke kunne få valgret ”De syv F’er”: Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere.
Foto af danske kvinders valgretsoptog d. 5. juni 1915
 
Med Junigrundloven i 1849 var Danmark formelt blevet et demokrati, men det tog 66 år før demokrati blev forstået som alle voksne og myndige menneskers ret til at deltage i valget af de politiske ledere. Indtil grundlovsændringen i 1915 var valgretten begrænset i forhold til både køn og forståelsen af personlig myndighed. Men i 1915 fik også kvinder og tjenestefolk ret til at afgive deres stemmer.  
 
Danmark var forholdsvist hurtig med kvindelig valgret i forhold til den internationale udvikling. De newzealandske kvinder fik som de første valgret til landspolitik i 1893. Finland gav kvinder valgret i 1906, og en lang række europæiske lande, herunder Østrig, Tyskland og Rusland, gav kvinder valgret i 1918 efter afslutningen på 1. verdenskrig. USA fulgte efter i 1920, mens Frankrig først gav kvinder valgret i 1945 og Grækenland i 1952.
Kilde: danmarkshistorien.dk
 
100-året markeres i hele Danmark – og ikke mindst i rene guldgruber på nettet! Der er både filmklip, lydspor fra taler, plakater og tidsskrifter fra dengang, citater og meget mere. 
 
Film:
 
Lyd, billeder og artikler fra dengang:
 
Quiz:
 
Arrangementer og debat:
 
Alt muligt godt om emnet:
 
Fotoet er fra Danske kvinders valgretsoptog d. 5. juni 1915
Tanken om dette Tog blev fremsat ved et Styrelsesmøde i Danske Kvinders Nationalraad, hvor Formanden, Frk. Henni Forchhammer, havde stillet Forslag om, at man paa en eller anden Maade skulde fejre den Dag, hvor den nye Grundlov stadfæstedes, og Kvinder samtidig blev politiske Borgere.
Fru Lemche, der er indvalgt som Dansk Kvindesamfunds Re¬præsentant i Nationalraadets Sty¬relse, fremkom med et Forslag om, at Kvinder den Dag, Grundloven blev underskrevet, skulde drage i Tog til Amalienborg og opholde sig paa Pladsen, mens den højti¬delige Handling foregik.  (Kvinden og samfundet, nr. 11, årgang 31, 1915. 
 
Artiklen er skrevet af Eva Sønderberg, bibliotekar