Skilsmisse og papfamilier: Gode bøger til alle aldre
For de 2-6-årige:
Vitello skal have en papfar, og Magda vil gerne have sit gulvtæppe med hjem til mor. Syv forskellige billedbøger om at have forældre, der er skilt.
-
Jeg bor i to huse
Af Marian De Smet (2008)
Billedbog. Pigen Ninna fortæller om sine forældres skilsmisse og om det at være delebarn og bo skiftevis hos mor og hos far
-
To af alting
Af Hanne Kvist (2013)
Billedbog. En dreng har en hund, der hedder Uffe. Han har også en mor og en far, der skal skilles og fra nu af synes, at han skal have to af alting
- Billedbog
-
Må jeg få mit gulvtæppe med hjem til mor?
Af Anne Sofie Hammer (f. 1972-02-05), Sira Stampe (2018)
Billedbog. Magda bor skiftevis hos mor og far. Når hun skal pakke taske om fredagen, synes Magda, at det er med at få alt det rareste med sig. Spørgsmålet er om far - og mor - er enige?
- Billedbog
-
Vitello skal have en papfar
Af Kim Fupz Aakeson, Niels Bo Bojesen (2010)
Billedbog. Vitellos mor har kysset en mand, der hedder Gregers, ude ved havelågen. Vitello er alvorligt bange for, at han skal have en papfar. Men måske er det alligevel ikke så dumt at have en papfar, der kører i rød sportsvogn, og som kommer med julegaver?
- Billedbog
-
Heks!
Af Kim Fupz Aakeson, Rasmus Bregnhøi (2015)
Billedbog. Hvad gør man, når man skal møde fars nye kæreste, og det viser sig, at hun er en vaskeægte heks ved navn Marion van der Wandale?
- Billedbog
For de 7-12-årige:
Veronika flytter hver gang, hendes mor får en ny kæreste, Vera vil bare gerne have, at hendes forældre finder sammen igen, og så er eventyrene jo fyldt med væmmelige stedmødre. Otte børnebøger om at være delebarn på godt og ondt, som enten kan bruges som højtlæsning eller selvstændig læsning.
-
- Bog
Mig og min papfamilie
Af Anja Hitz (2011)
Den 11 årige Rose er enebarn og hendes forældre er blevet skilt. Rose bor skiftevis hos den ene og den anden. En fredelig skilsmisse. Roses mor får en ny kæreste og med ham følger 5 børn, som vender op og ned på Roses gamle verden
-
- Tegneserie
Ønskekuglen
Af Mette Vedsø, Stine Illum (2020)
Tegneserie. Veras forældre skal skilles, og hun og mor skal flytte på landet, hvor Vera skal begynde i en ny skole. Kan hun finde nye venner? Bliver mor glad igen? Vera skriver en ønskeliste, som på magisk vis begynder at få det hele til at se lysere ud
-
- Bog
Veronika lyder som harmonika
Af Rebecca Bach-Lauritsen (2011)
Veronika har boet rigtig mange steder sammen med sin søster og mor. Morens skiftende kærester gør Veronika usikker. Men måske er den nye kæreste slet ikke så slem?
-
- Bog
Youtuber for en dag
Af Sara Ejersbo (2019)
Amandas klasse skal være med i en konkurrence om at lave en fed Youtube-video. Amandas video får masser af likes, men det vigtigste er alligevel at blive gode venner med Josefine igen
-
- Bog
Ellinor
Af Katarina von Bredow (2019)
Ellinor vil helst gøre alle, hun kender glade, men det er ikke let, da der kommer en ny fyr ind i klassen
-
- Bog
Hjerte af pap
Af Kristina Aamand (2019)
Sif er 13 år. Hendes forældre er skilt, og hun kan ikke lide farens nye kæreste. Sif er forelsket i klassens nye dreng, men er følelserne gengældt?
-
- Bog
En lille hvid løgn, en kæmpe katastrofe
Af Annegerd Lerche Kristiansen (2019)
14-årige Sille flytter fra København til Kolding, hvor hun starter i skole. Men hun får lavet problemer for sig selv, da hun kommer til at fortælle en lille, hvid løgn. For løgne har det med at blive afsløret
For teenagere:
Kiki har fået et crush på sin stedbror, Karla er træt af hele tiden at få nye papforældre, og Mirjam kan ikke fordrage sin papmor Louise. Tre gode ungdomsbøger om at være teenager og leve i en sammenbragt familie.
-
- Bog
I love Louise
Af Sissel Bergfjord (2019)
Mirjam går i 9. klasse og hendes forældre er skilt. Da Mirjams far bliver kæreste med den smarte Louise, går det rigtigt godt i starten. Men Louise er altså ikke helt fin i kanten
-
- Bog
Tigerhjerte
Af Lise Villadsen (f. 1985) (2018)
16-årige Kikis liv er pludselig blevet vendt op og ned: hendes forældre er blevet skilt, og hun skal flytte med ind til morens nye kæreste. Som om det ikke var nok, udvikler Kiki forvirrende følelser overfor sin nye stedbror Jonathan
-
- Bog
Papfar
Af Marie Duedahl (2017)
Karla er træt af at få nye papfædre. Hendes nye papfar hedder Karl, og han er nr. 12 i rækken. Men Karl er anderledes, og Karla bliver tiltrukket af ham. Lidt for meget kan hun mærke
Oprindeligt skrevet af gjv, Glostrup Bibliotek.