Kan du nå det? - kalenderbøger inden 1.dec
November er godt i gang og kan føles lang, hvis man er en ægte julenisse. På biblioteket er der derfor allerede nu run på udlånet af kalenderbøger. Heldigvis er der også mange at vælge imellem på eReolen Go, så ingen skal gå forgæves.
Jule- kalenderbøger er kendetegnet ved at de har 24 kapitler, et til hver dag op til juleaften. Og ligesom julekalendere på tv kan de samle hele familien om en spændende fortælling.
Måske leder du efter noget helt nyt, en kommende klassiker for dine børn, og noget der minder mere om den hverdag de kender, eller måske har du en yndlings kalenderbog fra din egen barndom? Biblioteket har heldigvis masser af bøger at vælge imellem.
Find den helt rigtige kalenderbog fra listen herunder; der er bøger til både små og store børn.
Læg mærke til at mange af bøgerne herunder plus mange andre kan lånes på eReolen GO