Hviderussisk nobelpristager får Danmarks største kulturpris

Forfatteren og kritikeren Svetlana Aleksijevitj modtager den prestigefyldte Sonningprisen 2021.

Svetlana Aleksijevitj er måske den mest betydningsfulde forfatter i moderne russisk litteratur. Hun samler på små stemmer og skriver dem ind i sine bøger, som bliver et folkekor, der synger om sovietmenneskets tragiske skæbne. 

Aleksijevitj værker er ekstremt rørende vidnesbyrd fra Sovjetunionens jævne folk, der har lidt voldsomt under kommunismens krakelerede drøm. Det er lige dele sande og brutale beretninger om almindelige mennekser, som i tidens løb blev kastet ud i en usikker og urimelig tilværelse præget af enorm fattigdom og lidelse. Netop derfor er hendes bøger så vigtige. 

"Aleksijevitj har beriget vores fælles europæiske fortælling med oversete og ukendte aspekter, blandt andet oplevelsen af Anden Verdenskrig set med sovjetiske børn og kvinders øjne. Perspektivet tilhører de mange kvinder, der deltog i sovjethæren, de purunge soldater i Afghanistan og mødrene, der ikke fik anden kommunikation end en forseglet zinkkiste", fortæller Tine Roesen fra Københavns Universitet, som har indstillet Aleksijevitj til prisen.

Oprindeligt skrevet af Anders Birk Christiansen, Aalborg Bibliotekerne.

  • Bog

Bøn for Tjernobyl

Forfatteren har i løbet af tre år gennemført hundredvis af interviews med mennesker, der har oplevet Tjernobylkatastrofen i 1986 på nærmeste hold. En katastrofe som fortsat sætter dybe spor
Bog
  • Bog

Krigen har ikke et kvindeligt ansigt

Forfatteren (f. 1948) begyndte i 1978 at opsøge og interviewe russiske kvinder, der under 2. verdenskrig havde sluttet sig til Den Røde Hær, og som her fortæller om deres oplevelser, om mod, lidelse og almenmennneskelige erfaringer under krigen
Bog
  • Bog

Secondhand-tid

En polyfoni af russere tegner et billede af Rusland efter Sovjetunionen - om nostalgi, identitet, skuffelser, drømme og håb
Bog
  • Bog

De sidste vidner : hundrede børneuegnede barndomshistorier

Interviews med hundrede mænd og kvinder om deres oplevelser som børn i Sovjetunionen under 2. verdenskrig
Bog
  • Bog

Zinkdrengene

En halv million sovjetiske soldater kæmpede i 1979-89 i Afghanistan. Her udlægges krigen i frøperspektiv gennem en række krigsoplevelser efter samtale med de involverede og deres familier
Bog
Fotograf: Margarita Kabakoa
Fotograf: Margarita Kabakoa
Af Anonym (ikke efterprøvet)
28.09.20