Hekse og Midsommer
Om Sankt Hans og Hekse
Sankt Hans var oprindeligt en fejring af midsommeren. Den 24. juni er Sankt Hans Dag, og i Danmark fejrer vi det aftenen før, ligesom vi også fejrer juleaften dagen før juledag. Før Kristendommens indtog i 1500-tallet, var det en hedensk tradition, hvor man fejrede lyset og årets længste dag med dans, bål og sang. Disse festligheder var kirken dog ikke så vild med, så de fik ændret de hedenske skikke til at dagen blev fejringen af Johannes Døberens fødsel i stedet.
Det siges at sommeren og naturens kraft er på sit højeste ved Sankt Hans, hvilket gjorde midsommeren til en aften med mulighed for stor magi. Generelt var det en aften hvor man fejrede lyset og ønskede at beskytte sig mod det onde. Der er forskellige holdninger til hvordan heksen kom på bålet, men det er formentlig en tradition som først er opstået indenfor de sidste 300 år. I 1500-tallet foretog kirken store hekseforfølgelser- og afbrændinger, da man mente at de var i ledtog med djævelen. Det er derfor ikke usandsynligt at man kom en heks på bålet, simpelthen for at sende ’det onde’ til Bloksbjerg, så man kunne have lyset og glæden i fred.
I dag ved man at ’hekse’ måske bare var kvinder som var selvstændige og ugifte og samledes med andre kvinder – og at de praktiserede urter, ritualer og lign. Om de var og er magiske eller ej, er op til den enkelte at vurdere. Ikke desto mindre er hekse blevet et populært emne de seneste par år, ikke mindst i litteraturen. Har du eller dit barn lyst til at blive klogere på virkelighedens ’hekse’ eller har du lyst til at forsvinde ind i magi og trolddom, så se vores udvalgte bøger nedenfor for inspiration. God hekselyst!