Om dette arrangement
Fællesspisning på B-Spis; Smag på litteraturen
B-Spis og Næstved Bibliotek og Borgerservice byder velkommen til det andet arrangement i en ny serie af oplevelser. I et nyt samarbejde kan du få smag for både litteratur og kultur i høj kvalitet, når B-Spis åbner dørene og serverer retter, der stimulerer smagsløgene, og krydres med lidt kultur til hjernecellerne.
Den 23. august kan du opleve Casper Thrane, Lektor og Ph.d. i dansk, der i en årrække har undersøgt sammenhængen mellem smag og erkendelse i bl.a. litteraturen.
Denne aften vil Casper Thrane tage os med på en rejse gennem madens og litteraturens verden, når vi sammen skal smage os frem til måltidets betydning i litteraturen. Vi skal se, om vi kan åbne for nye sider af litteraturen samt skabe en mere nuanceret forståelse af netop forholdet mellem litteratur, virkelighed og mad.
Aftenen er inddelt i tre heats og vil byde på både spændende indsigter og velsmagende retter:
- Måltidet og smagsoplevelsen i virkeligheden og i litteraturen
- Diskussion - Det bedste litterære måltid
- Udvalgte retter fra litteraturen
B-Spis klargør menuen til aftenens litterære program. Den kommer til at bestå af:
- En lille anretning af valnødder, spæde gulerødder, hindbær, havrekerner, æble og vand
- Østers med et glas cava
- Fjerkræ med brød og rødvin
- Madeleine-kager
Vi slutter af med en god kop kaffe eller te.
Der er mulighed for tilkøb af drikkevarer under måltidet.
Vi glæder os til at se dig til en spændende og velsmagende aften på B-Spis.
Der tages forbehold for ændringer i menuen.