Bestsellerforfatteren Lucinda Riley er død
Lucinda Rileys bøger er nogle af de mest lånte på bibliotekerne i Næstved Kommune, og i øjeblikket står 120 i kø til hendes nyeste bog 'Den forsvundne søster', der udkom på dansk i maj måned. Det bliver et stort savn for alle hendes læsere, men vi kan glæde os over, at hun nåede at skrive en lang række bøger i sit meget produktive forfatterskab.
»Vi er klar over, at det nok vil komme som et forfærdeligt chok for de fleste, der ikke ved, at Lucinda har kæmpet mod kræft i fire år. Lucinda har rørt så mange mennesker, der har læst hendes bøger. Hun udstrålede kærlighed og venlighed i alt, hvad hun gjorde, og vil blive ved med at inspirere os alle for evigt«, skriver familien.
Lucinda Riley blev født i Irland i 1966, hendes pigenavn var Edmunds og det var også det navn, hun udgav sin første bog under, da hun debutterede som forfatter som 24-årig. De tidlige bøger under Edmunds er først udkommet i Danmark efter at Lucinda Riley blev en kendt bestseller-forfatter, her er de udgivet under hendes gifte navn Riley.
Lucinda Rileys bøger er ifølge Gyldendal oversat til 37 sprog og har solgt 30 millioner eksemplarer verden over.
Læs mere om Lucinda Riley på Litteratursiden.dk