Et klik kan ændre alt
Danskernes hverdag bliver mere og mere digital. Vi lægger madvarer i en virtuel indkøbskurv, børnene spiller online, og vi bruger de sociale medier dagligt. Men den digitale adfærd går også hånd i hånd med risiko for digital svindel, og de digitale svindlere bliver dygtigere og dygtigere til at franarre os vigtige og personlige oplysninger.
Om kampagnen
Kampagnen "Et klik kan ændre alt" skal ruste dig til at lære dine børns digitale liv bedre at kende og derigennem blive bedre til at lære dine børn om digital sikkerhed.
Du finder en masse information på kampagnens hjemmeside www.sikkerdigital.dk/etklik, der drives af Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen i samarbejde med en lang række parter, herunder KL og Danske Regioner.
Her ligger blandt andet kampagnens hovedfilm ”Familien vs. svindleren", en confessionfilm med hackeren Lone der tager os med om bag hackerens arbejde og et nyt, digitalt familiespil med quiz, en challenge og gode råd inden for sociale medier, nethandel og online spil.
Herunder finder du også flere bøger om emnet, som du kan bestille og låne med hjem.
Artiklen er skrevet af Anders Rosén, Greve Bibliotek