Forår og frø popup
Landsforeningen Praktisk Økologi og Landsforeningen Frøsamlerne arrangerer frø popup, hvor der er mulighed for at bytte sine frø til andre blomster og grøntsager.
Så er der godt nyt til haveejere, altanejere, potteentusiaster og andre frøinteresserede. Vi byder foråret velkommen med frø-bytte på Næstved Bibliotek.
Byt til noget du mangler eller noget nyt, du gerne vil prøve. Poul fra Praktisk Økologi har bønner og ærter og rigtig mange forskellige tomatfrø, og han hjælper med at finde lige de typer, der passer til din jord og dit behov.
Alle frø kan bruges, bare de er indsamlet i 2018. Skriv på dit kaffefilter eller frøpose hvilke frø det indeholder. Har du ikke noget at bytte med, kan du købe en pose frø til 5 kr.
Kig forbi Næstved Bibliotek lørdag den 30. marts kl. 10.00-12.00 og få en god snak og byt nogle frøposer. Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding. Vi glæder os til at se jer.