Se filmen "M" med oplæg
Inden filmen vises vil bibliotekets egen ”filmnørd” Viggo Degnbol levere et oplæg, der afslører, hvordan skaberne af ”Babylon Berlin” har skelet kraftigt ikke bare til ”M” men også til andre tyske film fra den periode.
”M” var en var en af de første tonefilm og er en de mest betydningsfulde i tysk filmhistorie. Fritz Lang var især inspirereret af en virkelig sag fra 1929 med seksualmorderen Peter Kürten også kaldet "Vampyren fra Düsseldorf".
Filmen spænder over en række genrer, både den socialrealistiske, den dokumentariske, satiren og retsdramaet.
Lydsiden er en historie for sig. Tonefilm var kommet frem kort for inden, og Lang var en mester til at benytte lyd og lydeffekter som virkemiddel. Filmen har ingen musik, men i stedet fløjter morderen hver gang et nyt barn er i fare. Nærmere betegnet fløjter han temaet fra Edvard Griegs ”Peer-Gynt-Suite No. 1, I Dovregubbens hal".
Kom og bliv klædt på til at se en filmhistoriens store mesterværker.