Kære skoler i Næstved Kommune!

Velkommen til Næstved Bibliotek og Borgerservices Åben Skole-katalog for skoleåret 2024/2025.

Åben Skole-katalog

Tilbuddene i kataloget er rettet mod almenklasser i grundskolen, som læser på alderssvarende niveau, og det sætter fokus på elevernes læselyst og læring i mødet med biblioteket og borgerservice.

Specialklasselærere er meget velkomne til at skrive til os på bibb@naestved.dk for at aftale et biblioteksbesøg.

Private børnefamilier bosiddende i Næstved Kommune har mulighed for at deltage i aldersrelevante arrangementer fra Næstved Biblioteks Åben Skole katalog. Kontakt os for at tilmelde jer på bibb@naestved.dk. Vi gør opmærksom på, at vores arrangementer afholdes under forudsætning af min. 20 tilmeldte børn. Det er muligt at deltage ved de fleste arrangementer, hvor skoleklasser også allerede er tilmeldt.

Vi har fortsat et stærkt fokus på børns læsning og læselyst, og på det gode og vigtige samarbejde med jer ude på skolerne. I fællesskab med jer (og børnenes forældre) løfter vi sammen den vigtige opgave det er at fastholde og inspirere børnene til at læse. Her i kataloget har vi samlet en lang række tilbud med netop det fokus.

I kataloget igen i år 

Vi fortsætter succesen med ”Forfattere i fokus” og tilbyder igen tre forfattermøder på biblioteket; et til indskolingen, et til mellemtrinnet og et til overbygningen.
Der er et begrænset antal pladser, og man kan som lærer KUN tilmelde sin egen klasse.

Få det bedste ud af Åben Skole

Når I besøger os, eller booker os til at besøge jer ude på skolerne, forventer vi, at I har forberedt jeres elever på, hvad rammerne er for besøget, bl.a. hvad der skal foregå, og hvordan man agerer på et bibliotek.

Gå på opdagelse i vores katalog. Her er tilbud til alle klassetrin.
De er lette at booke, og de er ganske gratis.

Tilmelding

Vær opmærksom på, at vi i år har ændret tilmeldingsproceduren, så der er 2 forskellige tilmeldingsdatoer! Dette for at forebygge, at der laves bookinger for langt frem i tiden, og at aftaler derfor bliver glemt.  

Tilmelding for arrangementer i perioden 1. august til 31. december åbner mandag d. 10. juni 2024 kl. 14.00. Tilmelding for arrangementer i perioden 1. januar og frem til sommerferien åbner onsdag d. 23. oktober 2024 kl. 14.00. Vi sender kataloget ud igen, når vi nærmer os tilmeldingen til 2. halvår.

Du kan tilmelde din klasse på tre forskellige måder:
• Tilmelding via direkte links i kataloget
Tilmelding via hjemmesiden
Tilmelding via Skoletjenesten

Der er plads til én klasse pr. dato pr. tilbud.
HUSK at skrive din booking ind i din kalender, så I ikke glemmer vores aftale

Vi glæder os til at inspirere jer til en masse gode læseoplevelser!

Med venlig hilsen
Børnekulturformidlerne, Næstved Bibliotek og Borgerservice