
Tags
For voksne- Date
- Tid
- 18:30 - 20:00
- Pris
- Standard: Gratis
- Sted
- Lille Scene
- Bibliotek
- Næstved Bibliotek
- Adresse
-
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved
Danmark
Vi sætter denne aften fokus på det at blive sendiagnosticeret.
Som 39-årig fik Iben Christiane Hansen diagnosen ADHD og stod for første gang med følelsen af at høre hjemme og passe ind i en form. Diagnosen forklarede, hvorfor ting som uddannelse, venskaber, job og en sammenhængende hverdag altid havde været så svært. Og især gav diagnosen mulighed for at se på sig selv med en ny forståelse og venligere øjne.
Iben Christiane Hansen lærte hurtigt, at hun blot er én af mange, der kæmper sig gennem livet for så at få en forklarende diagnose som voksen, og hun begyndte at dele sin viden om ADHD og sine erfaringer med strategier på Instagram (ligelinjererforlinealer), og siden har hun været med i flere artikler om voksne med ADHD, skrevet forord til en bog om emnet og holder oplæg og foredrag om sit eget liv og sine oplevelser med at nå halvvejs gennem livet og først da få en slags manual til at forstå sig selv.
Livet med ADHD kan være svært og udfordrende, men det er også sjovt og nærværende, og der er plads til det hele i foredraget, når Iben Christiane Hansen fortæller med humor og kærlighed om den særlige måde, som mennesker med ADHD møder og oplever verden på.
Der vil være forord af Elene Nielsen, tidligere næstformand i ADHD Foreningen Næstved/Faxe/Stevns, der kan fortælle om, hvor man kan søge hjælp og sparring i vores del af landet.
Efter foredraget vil det være muligt at stille spørgsmål til både Elene og Iben.