Når hjertet er en elpisker
YA roman af Mette Vedsø
Pi falder om midt i en engelsktime halvvejs igennem 1.G. Hun er utilpas og presset og føler ikke, at hun kan leve op til klassekammeraternes faglige kunnen. Pi ryger en tur på hospitalet og bliver sygemeldt med angst. Hendes hjerte kan ikke falde til ro og føles som en elpisker, som hun beskriver det.
Pi’s forældre er forstående, men også overbeviste om, at hun snart vender tilbage. Gymnasieveninderne sender søde beskeder, og kigger forbi for at ønske god bedring.
Men Pi selv har svært ved at mærke noget som helst. Hun går til psykiater og diverse alternative behandlere, som hendes mor støver op, dog uden at mærke nogen sønderlig effekt. Det Pi nyder allermest, er den ro hun har hjemme i den store lejlighed, når hendes travle karriereforældre er afsted på job.
En dag møder Pi den udviklingshæmmede Vicky, som bor på 3. sal, nede ved postkasserne. Pi hjælper Vicky op med en tung pakke og lærer hendes mor Bianca at kende. Bianca har brækket benet og er noget udfordret, da hun er alene med Vicky og også tager sig lidt af Gillian Brown, en ældre engelsk dame, som bor på anden sal. Pi tilbyder at hjælpe – både med at tage sig lidt af Vicky og med at aflevere rester til Gillian Brown, som ikke bryder sig om den kommunale ældremad.
Snart er Pi inde i opgangens rytme. Hun finder langsomt en mening med livet ved at hjælpe de mennesker hun bor i opgang med – og ved at være kreativ. Sjovt nok virker de ting Pi hygger sig med at gøre langt bedre end nogen af alle de forskellige behandlingsformer, som hendes velmenende mor sender hende afsted til.
Da der opstår problemer omkring Vicky og Gillian Brown, rykker Pi og Bianca sammen. - Måske bliver det alligevel en dejlig sommer trods alt…
Jeg er helt vild med Mette Vedsø. Hun skriver nogle fantastiske ungdomsromaner – altid med hovedpersoner, som er slået lidt ud af kurs på den ene eller den anden måde, ligesom Pi her. Mette Vedsø har blik for det skæve og det store i det små - og formår at skrive om det i et fantastisk komprimeret sprog, som gør, at man skal være vaks for at få alle detaljerne med. Kapitlerne er korte og der står meget imellem linjerne – men alligevel fanger man ganske tydeligt stemningerne og spændingerne imellem personerne i hendes bøger. Man får personerne ind under huden. Og det kan jeg rigtig godt lide.
Jeg vil varmt anbefale ”Når hjertet er en elpisker”, som tager fat i et rigtig vigtigt emne, synes jeg. Stress og angst blandt unge mennesker. Et emne, som Ditte Wiese også skriver om i ”Og så drukner jeg”. Det er fantastisk, at et så svært og komplekst emne bliver behandlet så fint og følsomt i litteraturen. Læs den, læs den, læs den! – Og tag gerne et par af Mette Vedsøs andre romaner med også. Jeg har linket til dem herunder.