Om dette arrangement

Tid
13:00 - 14:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Salen
For hvem?

Klassisk Lytteklub

Klassisk musik taler til krop, hjerte og hjerne og i Lytteklubben får du mulighed for at lytte til musikken og komponistens greb i værket. Du kan dele dine oplevelser sammen med andre lyttere, der er interesseret i klassisk musik.

Det giver en helt speciel oplevelse at lytte sammen til et klassisk værk og ikke blive afbrudt undervejs – vi hører endda af og til musikken flere gange efter hinanden.

Som deltager får du mulighed for at høre noget musik, som du ikke selv har valgt eller fundet, og som giver indsigt i mange forskellige komponister – deres vej til musikken og ikke mindst deres værker, som deltagerne sammen kan være med til at fortolke. Er musikken glad, munter, trist, vred og veksler den evt. mellem disse følelser.

Du får også en kort introduktion til komponist og værk.

Tilmelding gælder for hele sæsonen, dvs. følgende tre datoer:

19. januar 2024
Beethoven: Klaverkoncert nr. 3
Blandt Beethovens fem klaverkoncerter adskiller klaverkoncert nr. 3 i c-mol, op. 37 sig. Her er Beethoven allermest skarpsindig, mest drilsk, mest underfundig.

16. februar 2024
Igor Stravinskij: Ildfuglen
Stravinskijs fortælling om prinsen, der får hjælp af en magisk fugl til at ødelægge den onde troldmands slot, er en mageløs musikalsk oplevelse skrevet i 1910 og baseret på et russisk folkeeventyr.

15. marts 2024
Mendelssohn: Violinkoncert 
Lys af sind, klar som kildevand og solbeskinnet som en skøn sommerdag, er Mendelssohns violinkoncert i e-mol op. 64. Generation efter generation bliver musikken ved med at fortrylle nye lyttere.

Alle dage kl. 13.00 til 14.30.