Om dette arrangement

Tid
17:30 - 19:30
Pris
80 kr.
Lokalitet
Bio Næstved
Kattebjerg 5
4700 Næstved
Sted
Bio Næstved
Arrangører
Næstved Bibliotek, BIO Næstved, DOX:NÆSTVED
For hvem?

Film: Ekko af Kærlighed med besøg af instruktør Zara Zerny - DOX:NÆSTVED

Kom til filmvisning af en af årets mest interessante danske dokumentarfilm!

I samarbejde med Bio Næstved og DOX:NÆSTVED giver Næstved Bibliotek dig mulighed for at se den rørende ’Ekko af Kærlighed’ og chancen for at stille dine spørgsmål til instruktøren efter filmvisningen.

’Ekko af Kærlighed’ er en poetisk, rørende ærlig og livsklog film om livslang kærlighed, og det der bliver tilbage, når den forsvinder igen. Kærlighedens ekko runger i de efterladtes gribende, humoristiske og frem for alt livsbekræftende fortællinger.

Hver gang 86-årige René køber blomster, tænker han på, hvilken farve blomster hans hustru ville have valgt, hvis hun stadig var i live. Ligesom de andre personer i 'Ekko af Kærlighed' har han tilbragt mere tid sammen med sin partner end på egne ben.

Igennem ærlige og intime samtaler med en gruppe danske mænd og kvinder, alle over 80 år, bliver vi klogere på hjertesorgen over tabet af deres livsledsager, og hvordan livet kan gå videre. Hver af deres stemmer smelter sammen til et fælles kor akkompagneret med drømmende, abstrakte billeder og musik som kunstneriske fortolkninger af deres indre liv og minder. Tilsammen tilbyder de forskellige perspektiver på kærlighed, livet, ensomheden og døden som et unikt vidnesbyrd fra en ældre generation.

Billetter købes via Bio Næstveds hjemmeside eller ved at følge dette link: https://billet.naestved.biografkompagniet.dk/billetter/32264/224353?org=163

DOX:NÆSTVED er Næstved Kommunes dokumentarfilm-minifestival skabt i samarbejde med en af verdens største dokumentarfilmfestivaller CPH:DOX.

 I første halvdel af 2024 sætter Næstved Bibliotek fokus på temaet Kærlighed gennem en række arrangementer, der på forskellig vis knytter an til temaet. 
 

Emne