Bog, Bøf og Bif - Brevet fra Helga

Foto fra filmen "Brevet fra Helga". Fotokreditering: Jasper Wolf.
Foto fra filmen "Brevet fra Helga". Fotokreditering: Jasper Wolf.
Der inviteres til en spændende kulturel aften, hvor vi starter med spisning i Café Rejseladen for derefter at høre om bogen ”Svar på Helgas brev” af Bergsveinn Birginsson, før vi ser filmen ”Brevet fra Helga” i Glumsø Bio.
Date
10 oktober 2024
Tid
17:45 - 22:00
Sted
Café Rejseladen
I samarbejde med
  • Café Rejseladen
  • Glumsø Bio
Adresse

Storegade 2
4700 Næstved
Danmark

Bemærk: Tilmelding via glumsoe-bio.dk, hvor der betales for både spisning og biograf. Der er et begrænset antal billetter til arrangementet.

Pris: 180 kr.

Denne gang skal vi se filmen, ”Brevet fra Helga”.  

I hovedrollerne ses Thorvaldur Kristjansson (den unge Bjarni), Þorsteinn Gunnarsson (den ældre Bjarni) og Hera Hilmer (Helga). I øvrige roller ses bl.a. Aníta Briem (Unnur – Bjarnis hustru) og Björn Thors (Hallgrimur – Helgas mand).  

En aldrende mands tilbageblik på kærligheden

Bogen ”Svar på Helgas brev” fra 2012 er skrevet af den islandske forfatter og litteraturforsker Bergsveinn Birginsson. Den 90-årige fåreavler, Bjarne, der har levet hele sit liv i et afsides område af Island, skriver et brev til sin elskede Helga. Det er kvinden, han aldrig fik, men på sin egen måde forblev tro. Deres smukke, men korte kærlighedshistorie væves i brevet sammen med erindringsglimt fra et barsk liv tæt på naturen, ligesom pasningen af de højtelskede dyr poetisk smelter sammen med fortællerens erotiske længsel. ”Svar på Helgas brev” er en bevægende fortælling om den lidenskabelige kærlighed og de svære valg, den kan medføre. En lille perle og en stor kærlighedshistorie.

En lidenskabelig og forbudt affære

Filmen ”Brevet fra Helga” (2022) udspiller sig i 1940’ernes Island – i en fjerntliggende fjord, hvor den gifte landmand Bjarni) indleder en lidenskabelige, forbudt affære med den håbefulde digter, den ligeledes gifte Helga. Følelserne mellem dem er lige så brusende og stormfulde, som bølgerne i det hav, der omgiver dem. Kærligheden til litteraturen og ikke mindst mellem de to passionerede mennesker står i centrum. Filmen er et romantisk drama i den store stil – fulgt til dørs af bjergtagende billeder fra den islandske natur.  
”Brevet fra Helga”, som er instrueret af Ása Helga Hjörleifsdóttir, havde premiere i 2023.

Aftenens program:

  • Fra kl. 17.45-19.00 – Café Rejseladen 
    Menu: Lammekølle, kartofler, sovs og tzatziki 
    Ekstra: is (kan købes for 30 kr.)
  • Fra kl. 19.00 – Glumsø Bio 
  • Fra kl. 19.30-ca. 22.00 - Oplæg om bogen bag filmen, ”Svar på Helgas brev” ved Glumsø Bibliotek. Vi ser filmen ”Brevet fra Helga” og taler om den bagefter.  

Samlet pris for spisning og biograf: 180 kr. (ekskl. drikkevarer og dessert). I prisen er inkluderet en kop kaffe eller te i biografen.

Er du vegetar eller lign., kan du skrive til Marianne fra Café Rejseladen på: Oskar.Rosell@mail.tele.dk

Ovenstående priser er baseret på tilmelding før arrangementet. Kvittering på sms eller mail skal vises både i Café Rejseladen og i Glumsø Bio.

Vil du høre mere om arrangementet, er du velkommen til at henvende dig til: Glumsø Bibliotek: 55 88 40 30

Biblioteket bestiller bogen hjem i god tid. Den kan afhentes og lånes på Glumsø Bibliotek fra torsdag den 12. september.