Om dette arrangement

Tid
17:45 - 22:00
Pris
180 kr.
Lokalitet
Café Rejseladen
Storegade 2
4171 Glumsø
Sted
Café Rejseladen og Glumsø Bio
Arrangører
Glumsø Bibliotek, Café Rejseladen, Glumsø Bio
For hvem?

Bog, Bøf og Bif - Farven lilla

Der inviteres til en spændende kulturel aften, hvor vi starter med spisning i Café Rejseladen for derefter at høre om bogen ”Farven lilla” af Alice Walker, før vi ser filmen af samme navn i Glumsø Bio.

”Bog, Bøf og Bif” er et samarbejde mellem Café Rejseladen, Glumsø Bio og Glumsø Bibliotek. Denne gang skal vi se filmen, ”Farven lilla”.  

På rollelisten ses Fantasia Barrino (Celie), Taraji P. Henson (Shug Avery), Danielle Brokks (Sofia), Colman Domingo (Mister), Corey Hawkins (Harpo) og mange flere.

Kampen for et bedre liv
”Farven lilla" er Alice Walkers mesterværk, som hun vandt en Pulitzer Prize og National Book Award for i 1982. Romanen foregår i 1930‘ernes Georgia i USA, hvor afroamerikanske kvinders rettigheder var nærmest ikkeeksisterende, og de forventedes at finde sig i hvad som helst. 

De to søstre Celie og Nettie vokser op med en voldelig far. Da Celie bliver tvunget ind i et ægteskab med en grov og brutal mand, bliver de ellers uadskillelige søstre adskilt. Gennem tyve år deler de i deres breve håb, sorger og deres uendelige kærlighed til hinanden.  

”Farven lilla” var banebrydende, da den udkom 1982. Den brød tabuet omkring seksuelt misbrug i hjemmet og berettede om kvinders liv med smerte og kamp, sammenhold, modstandskraft og tapperhed. Alice Walker fortæller om dem, der lod sig kue, og dem, der tog kampen op for at få et bedre liv.

En ny og modig version
Filmen ”Farven lilla” er en filmatisering af Broadway-musicalen baseret på Alice Walkers litterære klassiker af samme navn fra 1982. Mesterinstruktøren Steven Spielberg stod bag den tidligere filmatisering ”The Color Purple” fra 1985, der i 1986 blev nomineret til 11 Oscars. Og han står også bag produktionen af den nye film sammen med Oprah Winfrey, Scott Sanders og Quincy Jones. 
     
Det er den ekstraordinære historie om tre kvinder, der deler et ubrydeligt bånd. ”Farven lilla” er en skelsættende historie om at finde sin egen stemme.

Filmen er instrueret af Blitz Bazawule, som senest har instrueret Beyoncés visuelle album ”Black is King”. Filmen er blevet kaldt en ny og modig version af den elskede klassiker ”Farven lilla”. Som Oprah Winfrey siger: “This movie is not your mama’s “Color Purple” – but your mama will love it, too!”

Den prisvindende danske filmfotograf Dan Laustsen, som har fotograferet de meget smukke billeder i filmen, har arbejdet i Hollywood i mange år. Filmen har premiere den 18. januar 2024.

---

Biblioteket bestiller bogen hjem i god tid. Den kan afhentes og lånes på Glumsø Bibliotek fra torsdag den 11. januar. 

Aftenens program i biografen: 

Fra kl. 17.45-19.00 – Café Rejseladen 
Menu: Fyldte majspandekager med oksekød, guacamole og tomat salsa
Ekstra: is (kan købes for 30 kr.)

Fra kl. 19.00 – Glumsø Bio 

Fra kl. 19.30-ca. 22.00
Oplæg om bogen bag filmen, ”Farven lilla” ved Glumsø Bibliotek.

Vi ser filmen af samme navn og taler om den bagefter. 

---

Er du vegetar eller lign., kan du skrive til Marianne fra Café Rejseladen på: Oskar.Rosell@mail.tele.dk

Samlet pris for spisning og biograf: 180 kr. (ekskl. drikkevarer og dessert). I prisen er inkluderet en kop kaffe eller te i biografen.

Tilmelding på: www.glumsoe-bio.dk, hvor der betales for både spisning og biograf. Der er et begrænset antal billetter til arrangementet! 

Ovenstående priser er baseret på tilmelding før arrangementet. Kvittering på sms eller mail skal vises både i Café Rejseladen og i Glumsø Bio.