Om dette arrangement

Tid
17:45 - 22:00
Pris
180 kr.
Bibliotek
Sted
Café Rejseladen, Storegade 2, 4171 Glumsø
For hvem?

Bøf, Bog og Bif - Hvor flodkrebsene synger

Der inviteres der til en spændende kulturel aften, hvor vi starter med spisning i Café Rejseladen for derefter at høre om bogen Hvor flodkrebsene synger af Delia Owens, før vi ser filmen af samme navn i Glumsø Bio.

”Bøf, Bog og Bif” er et samarbejde mellem Café Rejseladen, Glumsø Bio og Glumsø Bibliotek.

Denne gang skal vi se filmen, Hvor flodkrebsene synger” med det unge talent Daisy Edgar-Jones i hovedrollen som Kya. I øvrige roller ses bl.a. David Strathairn, Harris Dickinson, Daisy Edgar-Jones, Taylor John Smith, Michael Hyatt, Sterling Macer Jr. Filmen bygger på romanen af samme navn. Hvor flodkrebsene synger (2019) er Delia Owens debutroman og er en hjerteskærende opvækstroman, en fortælling om et muligt mord og en stærk kærlighedshistorie. Og der er helt magiske naturbeskrivelser fra sumpen i bogen.

Den vilde ”marskpige” overlever i sumpen
Kya Clark er den vilde pige, ”marskpigen”. Hun vokser op i 1950’erne i en hytte ude i sumpskoven ved North Carolinas kyst. Hendes mor og fire ældre søskende forlader en efter en hjemmet, så hun til sidst er alene med sin voldelige far. En dag forsvinder han også. Herefter er hendes liv en ensom kamp for overlevelse i en verden, der kun har foragt tilovers for sumpens fattige folk. Kya er følsom og intelligent og har overlevet i årevis alene ude i den sumpede marsk, som hun betragter som sit hjem. Hendes forhold til naturen er både videbegærligt og nysgerrigt og samtidig selve omdrejningspunktet og forankringen i hendes tilværelse. Men der kommer en tid, hvor Kya længes efter at elske og blive elsket. Da to unge fyre bliver grebet af hendes vilde skønhed, åbner Kya sig for et nyt kapitel i livet – indtil det utænkelige sker: Den lokale skørtejæger bliver fundet død uden for byen – og straks mistænker de lokale Kya for at være involveret i dødsfaldet.

Naturen og marskens dyreliv som lærebog 
Filmen ”Hvor flodkrebsene synger” handler om en pigen Kya, der som 10-årig bliver forladt og må klare sig selv i North Carolinas sumpede marskland. Som ung kan Kya hverken læse eller regne, men naturen, mågerne og marskens dyreliv bliver hendes lærebog. Tiltrukket af to unge mænd fra byen åbner Kya sig for en ny og overraskende verden; men da en af dem bliver fundet død, bliver hun straks kastet af samfundet som hovedmistænkt. Efterhånden som sagen udfolder sig, bliver dommen om, hvad der faktisk skete, mere og mere uklar og truer med at afsløre de mange hemmeligheder, der lå i marsken.
Filmen har premiere den 29. september 2022.

Bogen kan afhentes og lånes på Glumsø Bibliotek fra mandag den 12. september. 

Aftenens program:
Fra kl. 17.45-19.00 – Café Rejseladen 
Menu: Corn grits (majsgrød), kyllingefilet m. barbecue og sweet potato, grøn salat
Ekstra: is (kan købes for 30 kr.)
Fra kl. 19.10 – Glumsø Bio 
Fra kl. 19.30-ca. 22.00
Oplæg om bogen bag filmen, Hvor flodkrebsene synger ved Glumsø Bibliotek
Vi ser filmen af samme navn og taler om den bagefter. 
Samlet pris for spisning og biograf: 180 kr. (ekskl. drikkevarer og dessert). I prisen er inkluderet en kop kaffe eller te i biografen.

Sådan tilmelder du dig:

Tilmelding sker via www.glumsoe-bio.dk, hvor der betales for både spisning og biograf. Der er et begrænset antal billetter til arrangementet! 
Samlet pris for spisning og biograf: 180 kr. (ekskl. drikkevarer og dessert). I prisen er inkluderet en kop kaffe eller te i biografen.
Ovenstående priser er baseret på tilmelding før arrangementet. Kvittering på sms eller mail skal vises både i Café Rejseladen og i Glumsø Bio.